Som underviser bruger jeg, og
mange af mine kollegaer undervisningsfilm, YouTubeklip og andre former for
videoer i undervisningen. Valget af film er noget jeg beslutter mig for i min
didaktiske overvejelse og generelle forberedelse. Jeg prøver at bruge filmene
som en form for variation i undervisningen, da de giver et fint afbræk fra den
almindelige tavleundervisning, og de er samtidig er gode til at vise mere
komplekse elementer i en større sammenhæng. Jeg bruger også filmene som en form
for dialogværktøj, da nogle af eleverne har nemmere ved at forstå en film frem
for en tekst eller tavleoplæg.
Dette er noget jeg har gjort mere
eller mindre ubevist, da det er en metode som jeg selv godt kan lide at blive
undervist i, og jeg har været tilhænger af YouTube instruktionsvideoer. På
dette modul er jeg blevet introduceret for Flipped Classroom og Flipped
Learning begreberne og jeg mener, at det giver god mening at arbejde videre med
disse i forhold til mit video undervisningsmateriale, så jeg i fremtiden vil
kunne arbejde på et mere bevidst- og metodisk niveau.