Ide til opgaven

Som underviser bruger jeg, og mange af mine kollegaer undervisningsfilm, YouTubeklip og andre former for videoer i undervisningen. Valget af film er noget jeg beslutter mig for i min didaktiske overvejelse og generelle forberedelse. Jeg prøver at bruge filmene som en form for variation i undervisningen, da de giver et fint afbræk fra den almindelige tavleundervisning, og de er samtidig er gode til at vise mere komplekse elementer i en større sammenhæng. Jeg bruger også filmene som en form for dialogværktøj, da nogle af eleverne har nemmere ved at forstå en film frem for en tekst eller tavleoplæg.   

Dette er noget jeg har gjort mere eller mindre ubevist, da det er en metode som jeg selv godt kan lide at blive undervist i, og jeg har været tilhænger af YouTube instruktionsvideoer. På dette modul er jeg blevet introduceret for Flipped Classroom og Flipped Learning begreberne og jeg mener, at det giver god mening at arbejde videre med disse i forhold til mit video undervisningsmateriale, så jeg i fremtiden vil kunne arbejde på et mere bevidst- og metodisk niveau.

Flipped Classroom-relationsmodellen

Jeg kan godt lide modellen, som minder meget om Hiim & Hippes Relationsmodel. Essensen i modellen er da også den samme som i Relationsmodellen; altså at kategorierne har stor indflydelse på hinanden og de skal derfor ses i sammenhæng. Hvis man påvirker én kategori, så vil de fem andre automatisk også blive påvirket.

Jeg ser modellen som noget der er i konstant bevægelse, hvilket også virker naturligt i et undervisningsperspektiv. Jeg kan både bruge den som planlægnings- og evalueringsværktøj. I begge tilfælde vil jeg nok starte ved læreforberedelsen, da det er her læringsmålene fastsættes, og det er disse som bør være fundamentet for de efterfølgende valg i planlægningen. Dette vil også hjælpe mig til at holde fokus på målet, når jeg laver en videoproduktion, da jeg ellers hurtigt kan miste fokus og derfor se videoen som en form for slutprodukt.

Omvendt vil den også fungere rigtig fint sammen med fx formative elevevalueringsskemaer, fx igennem forms.office, hvor jeg struktureret kan stille spørgsmål til elevens forventninger forud for undervisningslektionen, læringsudbytte og generelle oplevelse. Disse informationer kan jeg holde op mod modellens forskellige kategorier, og så vurdere hvilke indsatsområder der giver mest værdi og hvordan de andre kategorier vil blive påvirket.

Flipped Classroom

Flipped Classroom er en såkaldt rotationsmodel i blended learning, hvor den undervisning, der normalt foregår i klassen via videomediet, flyttes hjem som forberedelse.

   

Når underviserens oplæg eller instruktion flyttes ud til eleven som forarbejde, så frigives der resurser i klasselokalet: Eleverne kan arbejde mere intenst med emnet og underviseren kan bruge sin tid der hvor der er mest brug for den, samtidig med at han allerede har en idé om elevernes læringsniveau som beskrevet tidligere under Blooms taksonomi.

Flipped Classroom kan også have en tiltrækkende og motiverende effekt på de unge elever, som for længst er blevet integreret i web 2.0, 3.0 og klar til 4.0 Disse elever er vant til at arbejde med de forskellige medieplatforme. De tilpasser sig nemt og hurtigt i forhold til forskellige undervisningsformer så længe de arbejder i samme IT-univers som de selv befinder sig. Her kan ældre og IT-usikre undervisere godt blive skræmt, da eleverne tit ved mere om programmerne end underviseren. Her er det vigtigt at huske på den didaktiske intention i Flipped Classroom, som i høj grad flytter underviseren fra den styrende instruktør til den vejledende coach, som prøver at støtte og motivere eleverne i deres læringsproces.

Flipped Classroom indeholder også mange andre af de elementer, der skal til for at skabe undervisning der virker, jf. Hattie, for eksempel formativ evaluering og lærertydelighed.

      

Flipped Learning

Flipped Learning er en forholdsvis ny undervisningsform som går ud på at vende den ’klassiske’ undervisningsform på hovedet: Det der før foregik i klassen er nu blevet hjemmearbejde, og det der før var hjemmearbejde foregår nu i klassen.

Flipped Learning starter altså hjemme hos eleven, hvor underviseren fx har uploadet det nødvendige materiale til en fælles online platform. Det kan fx være en introduktionsvideo til morgendagens emne, hvor underviseren gennemgår emnet fx på en tavle mens han forklarer. Eleven styrer selv tid, tempo og repetition, hvilket er med til at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs behov.

Videoen har altså samme funktion som det oplæg der ville være blevet afholdt i den traditionelle undervisningsform. Det er en god ide at teste elevens viden efter han har set videoen i et digitalt spørgeskema fx forms.office hvor underviseren får automatisk besked. På denne måde kan underviseren hurtigt og nemt danne sig et overblik over elevernes forskellige niveauer. Denne viden er vigtig når underviseren senere skal differencerne sin undervisning eller lave gruppesammensætninger.

Differentieret undervisning med Blooms taksonomi

Når vi snakker digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser, får jeg hurtigt øjnene op for den klare fordel i en mere systematisk og metodisk differentiering af undervisningen, og her dukker Blooms taksonomi op i mine tanker fra tidligere forløb på VIA.

Blooms taksonomimodel bygger på forståelsen af et emne som kan opbygges i en kronologisk rækkefølge, en form for kognitiv trappe. For at kunne forstå et emne skal du vide noget om det. For at kunne anvende det skal du have en vis form for forståelse af emnet ect.

Når en elev fx skal lære at køre en truck (anvendelse) så skal han først have noget viden om maskinen. Når denne viden er på plads, skal han have en vis form for forståelse af hvordan og hvorledes den fungerer, for så at kunne anvende den sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Modellen hjælper mig til at vurdere elevens behov for yderligere hjælp igennem en differentieret undervisning. Hvis eleven kan anvende en maskine, skal han ifølge Blooms taksonomi også have en vis form for forståelse af maskinen. Hvis eleven anvender maskinen forkert, skal jeg arbejde med hans forståelse af maskinen. Jeg behøver altså ikke at arbejde med elevens grundlæggende viden, da han ikke bør kunne anvende den før han har en eller anden form for forstået.

Overvejelser i forvildelse med eksamen

Det er meget noter til mig selv...

Med feedback bliver læring bliver synlig for eleverne!

En digital feedbackmodel.

Pak en palle, videofilm pallen scan dokumenterne og læg det hele op på en platform.

Video (reflektering), hvad kunne de have gjort anderledes (fordele Ulemper).

Socrative test
Testen måler KUN viden. Den skal følges op af en case som måler elevens kompetacer.

Evaluering

Opstil et konkret vidensmål for et forløb/en aktivitet – som start, del- eller slutmål.

Udfordringen er at vi har ikke nogle vidensmål ift. LUP og bekendtgørelsen. Langt de fleste af målene er kompetence rettet, dog har jeg her fundet noget der ’lugter’ af viden. Jeg vælger derfor at tolke følgende mål som et vidensmål:

Bekendtgørelsen siger

Håndtering, surring og stuvning af forskellige relevante godsformer på en sikker og ansvarsbevidst måde, uden skade på godset.

Udarbejd mindst ét testmål

Testmålet: Har eleven forstået begreberne Surring & Stuvning og deres rigtige anvendelse*.

Rigtige anvendelse er så surrings/Stuvnings metoden er udført sikkerhedsmæssigt rigtigt og så godset ikke bliver skadet under transport.

Tre Multiple Choice spørgsmål til dit vidensmål

Du kan tage min quiz/ prøve her

Opladning af el-truck - en drejebog

Opstart:

00:00-00:10 Start: Videoen starter med at jeg fortæller at de nu skal se en video om opladning af el-truks. Først fortæller jeg om de 5 punkter som man skal gå igennem for at oplade en truck.


Dernæst vil jeg vise eleven hvordan man rent faktisk gør. Mine tanker bag denne metode er at jeg hurtigt fortæller om hvordan man gør, så kan Jesper (den kloge elev) hurtigt komme i gang, og bliver ikke ’tvunget’ ud i en spild-af-tid-følelse. Eleven der enten har været fraværende eller glemt det, får så her muligheden for at få den fra ny.

00:11-00:19 Safty first! Jeg viser hvilke vernemidler der skal bruges til denne opgave (handsker og sikkerhedssko).

00:20-01:00 De 5 punkter kort fortalt: Først fortæller jeg hurtigt hvad man gøre når en truck skal oplades, og hvad man skal passe på:

A: Kør trucken tæt på lade standeren. Laderens ledning kan nå, husk at hjulene på trucken skal være rettet ud ved parkering.

B: Sluk trucken. Nogle trucks kan være tricky at slukke, brug da evt. nødstops knappen.
    B.1 Husk at slukke laderen.

C: Frigør truckens motor stik (han-stik) fra truckens batteristik (hun-stik).

D: Indsæt laderens han-stik i truckens batteris hun-stik.

E: Tænd laderen, og sikre dig at den slår til. Et ’klonk’ og en dyb brummen fra laderen skal begynde.

Differentiering…

Herefter viser jeg (mens jeg fortæller) hvordan man rent faktisk gør. Dette tager 3-4 minutter og filmen kommer til at tage 5-6 minutter i alt.

Dette er et område jeg overvejer at tage fat på til eksamen. Evt. med supplering af videoundervisning hvordan man så tager trucken fra igen.

4. Undervisningsgang: Undervisning og samarbejde

I dagens første gruppesamtale fik vi til opgave at diskutere hvilke samarbejdsrum vores elever benytter samt hvorvidt eleverne primært arbejder kooperativt eller kollaborativt. Vi skulle fatte os i korthed da besvarelserne skulle lægges op på ’TodaysMeet’. Her har man 140 tegn at gøre godt med (lige som på Twitter)… det er en kunst at kunne fatte sig i korthed 😅

Vi blev hurtigt enige om at samarbejdsrummet bliver defineret ud fra faget og opgaven. Jeg underviser fx i lager og logistik (håndværksmæssige fag), og mine opgaver er i overvejende grad praktiske og skal løses her og nu. Det betyder at mine elever er det samme sted på det samme tidspunkt (face to face).

Hvorimod min ’samtalepartners’ elever (Handelsskoleelever) arbejder mere teoretisk, og deres opgaverne er derfor i højere grad ’problemorienteret’. Opgaverne er primært mindre projekter og eleverne er derfor ikke afhængige af at arbejde i samme tidsrum eller sted. Derfor arbejder de typisk i samarbejdsprojekter og/eller samskrivning.

31.01 Teknologiforståelse og –håndtering

I løbet af dagen fik vi til opgave at gå sammen i mindre grupper for at diskutere følgende:

Hvordan oplever I internettet som en del af jeres liv?
Vi blev hurtige enige om at Internettet er kommet for at blive, og vi har alle sammen omfanget det på godt og ondt. Gruppen varierer meget i alder og undervisningsfag. Vi har dog det tilfælles at vi kan alle sammen huske da der ikke var noget internet… nogle bedre end andre.  

Internettet fylder meget for os alle sammen, det er noget af det første der bliver ’tændt’ om morgen, og ’slukket’ om aften.

Hvordan har internettet, når I tænker tilbage, ændret jeres liv? Ser I det som en ressource til information og kommunikation, eller som noget der forstyrrer jeres evne til fordybelse?

Det er klart en ressource i form af informationsstrøm og kommunikation, men man skal også passe på at den fysiske virkelig ikke forsvinder. Dette er dog primært en udfordring når der er tale om de sociale medier.

Oplever I, at det er let at være kritisk i forhold til den information I finder på nettet? Har I oplevet at blive ”snydt”?

Vi syntes selv at der er forholdsvis let at forholde sig kritisk til informationen, men vi kan sagtens se hvor det hurtigt kan blive svært. Primært for de unge som er født ind i et ’IT-liv’ og de altid har søgt informationer på internettet.

Hvordan tackler jeres elever informationsstrømmen fra internettet? Oplever I, at de er kritiske nok?

Som vi diskutere i det foregående punkt, så mener vi alle sammen at de unge har nogle udfordringer med at forholde sig kritisk, og de sjældent går videre i deres information søgen når de mener at have fundet ’svaret’ i første omgang.